• Christina E. E. Rasmussen

Elizabeth den 1. af England – efter sigende født 07-09-1533 (NB! Julianske kalender)


Vi bliver i den julianske kalender, som vi begav os ud i, i sidste måned for at høre mere om verden smukkeste 6’er kvinde – nemlig Mona Lisa. I dag kigger vi så på en af fortidens mest kendte, frygtede, stædige, stærke og fantastiske kvinder – og gæt engang – hun er efter sigende født den 7. Nu vil jeg jo ikke lige ”hovedet på blokken” – jeg var der jo af gode grunde ikke, men historikerne er blevet enige om at dette var den 7, så dem tror vi på. Men tænk engang – det betyder at datidens mest magtfulde kvinde i sin grundenergi (altså den energi, der påvirker hende mest) er 7 tallet.

I numerologien anser vi 7 tallet for at være den mest feminine tal af de 9 grundenergier. Det tal der har ry for ikke rigtigt at kunne holde fokus og som tit drømmer sig ind i deres egen verden. 7’er personer er typisk blide, milde og lidt engle-agtige. De har en meget tiltrækkende udstråling og man kan få lyst til at sige at de er lavet af stjernestøv (men igen, det er der jo nogen, der siger vi alle er, så..). På den nordlige halvkugle ser vi tit 7’eren med lys og sart hud, og generelt har 7’ere et mere sart system end os andre. Det er fordi deres energi typisk er meget åben, hvilket gør at de også typisk har en rigtig god forbindelse til universet, deres spiritualitet og deres egen intuition. Det giver dem også en særlig kreativitet og evnen til at tænke meget anderledes tanker, måske derfor elsker 7’eren at lære nyt og skabe deres eget univers. Bagsiden af mønten kan være at 7’ere kan være meget temperamentsfulde, restløse og nærtagende.


Da Elizabeth er født i september, bliver hendes feminine 7 tal støttet af et 9 tal. Her kommer der nogle lederegenskaber i spil, der hjælper hendes grundenergi til at få det driv og fokus, som hun har haft brug for, for at kunne være en succesfuld leder. Bagsiden af denne mønt er så igen temperament og oversensitivitet – så den del af 7 tallet bliver også boostet.


Hendes årsenergi er 3, da 1+5+3+3 giver 12 og 1+2 giver 3. Her kommer der igen en god portion lederegenskaber, godt spækket med mod, styrke og ambition. Jeg synes at det er superinteressant at hun har et 3 tal på denne plads, da det fortæller noget om, at hun har skulle overvinde noget i sig selv, for at kunne tappe ind i den her 3’er energi. Årstallet fortæller os nemlig, hvor vi har noget i os selv som vi ikke vil være ved. Så gad vide hvor meget hun egentlig skulle overtales for at gå efter tronen. Jeg tænker at hun har haft noget modstand på sin ambition. Tit vil en 3’er kun gå efter guldet, hvis det reelt er inden for rækkevidde – alt andet ville jo være spild af kræfter og dermed ulogisk – og det kan vi jo ikke have. Som en ekstra lektion har Elizabeth 12/3, som handler meget om at steppe op og tage det ansvar man er givet. Med 12/3 kan man ønske at søge svar uden for sig selv, men lektionen ligger i at finde svaret inde i en selv.


Det betyder så at Elizabeths sjælssignatur er 1 – da 7+9+3 giver 19 og 1+9 giver 10 og 1+0 giver 1. Her har vi igen med en energi, der har enormt meget udstråling. 19/1 kalder vi for ’Solens tal’ eller ’Himlens prins’, hvilket fortæller om den magnetiske udstråling 19/1 giver. Vi ser rigtig tit at kendte har noget 19/1 med sig. De har en ild der ikke vil slukkes. Et driv. En vilje der er uforgængelig. 1 tallet i sig selv står for vilje, positivitet og originalitet. Igen er det en lederenergi, der kommer med styrke, vilje og ambition. En ’Lets get thing done’ energi.


Så en 7’er, som er støttet af stor styrke og leder egenskaber, men dog en 7’er først og fremmest. Jeg har glædet mig rigtig meget til at dele denne tolkning med jer, for jeg møder tit 7’ere der er kede af deres feminine blidhed, der ikke rigtig stemmer overens med denne maskuline verden ❤


Hvis du vil vide mere så kan du købe din egen numerologiske essenstolkning af mig. Du er også meget velkommen i min gratis gruppe ❤Eller du kan læse mere om numerologi her på min hjemmeside, hvor du også kan læse de tidligere korte essenstolkninger af kendte afdøde personligheder. Tak fordi du læste med ❤


Jeg ejer ikke rettigheder til billedet. Informationen om fødselsdatoen er hentet fra wiki.

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle