• Christina E. E. Rasmussen

Status for Maj og energierne for Juni.


Så er maj ved at være slut, den susede bare af sted, og lige pludselig var den væk. Jeg har næsten ikke kunne bevare benene på jorden i den sidste måned. Jordforbindelse var en by i Rusland. Sidst på måneden skiftede jeg ovenikøbet mine faste milde grounding krystaller ud med de mere tunge, groundende, sorte krystaller, for hvis jeg var uopmærksom et øjeblik, så var jordforbindelsen væk igen.

Hvis vi kigger numerologisk på maj – så har vi kombinationen 5, 5, 10/1:

❤ 5 fordi årets energi er 5 (2+0+2+1=5).

❤ 5 fordi at maj er den 5. måned i året – som altid.

❤ 10/1 fordi 5+5 giver 10, den skal ligges sammen igen 1+0 giver 1.


Som jeg nævnte i min sidste månedsopdatering, så ville maj føltes, som et frisk pust, der sætter gang i sejlene, men hvis man ikke bevare fokus, kunne energien stikke af med en. For energien i maj ville bare ud på eventyr. Vi havde doblet op på 5’er energien, og vi havde den store 555 portal periode, hvor vi var igennem 3 gange, for rigtigt at komme ned i 5’er energien. 5’eren er modig og frygtløs, og handler meget om kommunikation og bevægelse, så måske du har oplevet, at du har taget dig mod til at sige noget højt, som du har gået med selv. Det er sådan en Pippi energi, der kan give en modet til at hoppe ud i noget nyt.


Nu går vi så ind i juni, der som altid har 6’erenergien med sig. Nu er det tid til at læne sig tilbage igen, efter majs eventyr, og få styr på hjemme fronten. Det er tid til at hygge på terrassen med dem man holder allermest af og dase i solen, mens man nyder den smukke danske sommer og lader op. I år bringer juni på et 11/2 sammen med 6 tallet, for 6+5=11 som igen giver 1+1=2. Den kombi er en meget feminin energi, der handler om at mærke og føle. Både 6 tallet og 2 tallet er forbundet med hjertechakraet, og har et fælles tema om grænser. Så efter majs meget maskuline, udadrettet energi, kommer nu junis feminine, indadrettet energi. Du skal huske at have dig selv med. Du skal huske at følge dit hjerte. Hvis du ikke giver dig selv tid til at stoppe op og mærke dig selv i denne energi, kan det komme til udtryk i en følelse af at have mistet forbindelsen til sig selv. Hvis du har oplevet stress før, skal du være særlig opmærksom på dine egne behov i juni, og give dig selv pauser til at mærke efter og bare være. 11/2 er nemlig tæt forbundet med stress. Husk at være opmærksom på dine grænser, for energien ønsker at udfordre dig på, om du nu virkelig har styr på hvor dine grænser går og hvad du vil være med til ❤ Så gem de sure pligter til juli (der bliver vi hjulpet af en 12/3 til at tage ansvar og handle) og nyd nu at sommeren endelig er kommet til Danmark.


Kom med i min Facebook gruppe, hvor vi snakker meget mere om numerologi ❤ https://www.facebook.com/groups/numerologiselvudviklingselvindsigt


12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle