• Christina E. E. Rasmussen

Trump og Biden

Opdateret: 26. mar. 2021


Dette er ikke et politisk opslag – men et opslag om sjælene bag de 2 kandidater. Jeg tolker på tallene – de er ikke et udtryk for min politiske overbevisning.

Donald Trump - født 14-06-1946. Hvis vi kigger på sjælen bagved manden – altså hans essens. Så kan vi se at hans grundenergi er 5 (grundenergien er den vigtigste energi og igennem den kommer de andre tal i essensen til udtryk). 5’er energien er en maskulin energi og derfor en meget frem af rettet energi. De vil frem af. Der skal ske noget. Vi skal opleve noget. Lad os prøve noget nyt. 5 tallet er også tallet for kommunikation – især 14/5 som kaldes medie-tallet. Med 14/5 kunne man fristes til at sige at de tænker mens de taler – men det er også en lektion om at tage ansvar for det man siger og tale sin sandhed fra sin indre stemme. 5 tallet er ikke en særlig grundenergi, man kan godt komme til at flyve eller skøjte lidt i gennem livet – de tager det ikke så tungt, de er allerede lidt videre i teksten – hvorfor dvæle ved fortiden, når fremtiden er så spændende. De er meget risikovillige og tør at gøre noget ny. 6 tallet, som er hans måneds energi, er en meget karismatisk energi og folk er tiltrukket til dem. Det er den stærke af de feminine energier og handler om familie og kærlighed. 6’ere i balance er meget omsorgsfulde mennesker. De kan have en tendens til at være meget stædige. De har et tema om grænser – både egne og andres. 1946 giver 20/2. 2 tallet i balance er ”det glade tal” altid grinende og positiv - fuld af fest, sjov og ballade. Det er en meget blid og feminin energi, der handler om følelser og sensitivitet. 2’erne føler helt ind i sjælen og kan god være lidt dramatisk. 20/2 handler om at mærke et kald i livet. Hans sjælsenergi er (5+6+2=) 13/4. 4 tallet er også en feminin energi, der handler om innovation, fornyelse og kreativ nytænkning. Især 13/4 handler om død og genfødsel. Man kan tit høre en 4’er sige ”Hvorfor prøver vi ikke på den her måde?” 13/4 bliver også kaldt Geni-tallet – og her skal vi huske hvad Oscar Levant sagde om genier ”There’s a fine line between genius and insanity.” 13/4 handler også om at heale institutioner via fornyelse. 4 tallet handler om stabilitet og proces – at skabe et solidt fundament som man kan bygge fremtiden på.

Så vi har her med en 5’er der har mange blide energier med sig – faktisk meget hjerte orienteret. Det kan godt være rigtig svært i den her verden at være mand med feminine energier. For i de sidste 100 år har energien været meget maskulin orienteret – hvor det handler om ”at gøre” og ikke om ”at føle”. Det kan gøre at mange af de mænd der har feminine energier, har dem i over eller under balance – det tænker jeg også er tilfældet her. Om han er geni eller galskab – det stiller jeg mig ikke til dommer over.

Joe Biden - født den 20-11-1942. Når vi kigger på Joe – så er han en meget anden type. Båden has grundenergi og måneds energi er 2, som jo er en meget feminin og blid energi. Det handler om at føle og nyde og opleve med hjertet. 2 tallet bliver tit meget påvirket af deres omgivelser. De er empatiske og gå ind for samarbejde og fællesskabsånden. De er heller ikke så godt grounded. Nogen gange kan det være svært at tage beslutninger – for ”Hvad synes de andre?” De er meget nysgerrige på verden og sådan lidt ”care-free”. Sjovt at han også her 20/2 der handler om at føle et kald i livet. 1942 giver 16/7 – og så stritter det lidt i mig for 16/7 handler om at lære via at miste. Vi kalder det det knuste hjertes tal (eller Tårnet i tarot). Det handler om at man oplever at miste flere gange i livet for at opleve, hvordan det føles helt tæt på. Nå hjertet så er knust, så kan lyset komme ind og rodfæste sig i hjertet, hvorefter man lærer at heale sig selv og derefter andre. 7 tallet i sig selv kalder vi for ”telefon nummeret til himlen”, det er den mest feminine energi og handler om bare at være. Det er en meget spirituel energi (dog har mange mænd lukket ned for den) og giver en super god intuition. Den er blid, kreativ og idealistisk. 7’ere har også en særlig udstråling, der drager folk til dem. Hans sjælsenergi (2+2+7=) 11/2, der handler om at vi alle sammen er forbundet, og at han skal lære at mærke hvad der er han selv og hvad der er de andre. Det handler om samarbejde, balance, ro, støtte og at nyde livet. Den mand har da bare så meget hjerte energi – han vil det så godt for os alle sammen. Men han har brug for nogle folk bagved, der kan få det til at ske.

Jeg står lidt tilbage og tænker ”Hvor er alle 3-tallerne, 9-tallerne og 1-tallerne” – det er de energier, der handler om at lede andre. Meget mystisk – men vi må jo se hvad der sker – vi er alle lige der, hvor vi bør være og livet sker som det bør ske.

Hvis du er nysgerrig på numerologi – så kig ind på min side https://www.facebook.com/NumerologimedChristinaRasmussen - her skriver jeg om numerlogien og verdenen, som jeg ser det.

9 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle